Lars Olemyr

Lær mig at kende!

Hej,

Lars Olemyr her - Jeg har fået den ærefulde opgave at være jeres rejseleder. Jeg bor i Göteborg og har arbejdet i servicebranchen hele mit liv. Jeg vil gøre alt for at gøre oplevelsen med Rolfs Buss så fantastisk som muligt.
Nogle eksempler på, hvad jeg har lavet før. Administreret to hoteller i Frankrig. Et i Serre-Chevalier og et i Chamonix. Skiløb og bjerge har været en af mine største interesser. Fascineret af randonee. Klatring med skind under ski. Belønningen - uberørt sne og natur. Hotel er min ting. Jeg har arbejdet i stort set alle afdelinger og flere lande: Østrig, Schweiz, Norge og senest på Gaustablikk Fjellresort i Rjukan, Telemark, Norge. Når jeg er på bar jord, spiller jeg så meget golf, som jeg kan. Medlem af Lycke Golf & Country Club, en grøn smaragd ved havet ikke langt fra Marstrand. På gode dage er hcp'en omkring 8,5, men som I ved er golf en letfordærvelig vare. Uanset hvad, en afslappende aktivitet, hvor man ikke tænker på andet i 4 timer. Madlavning er en anden interesse, hvor mit arbejde på hoteller og restauranter har betydet, at jeg har arbejdet med adskillige Michelin-stjernede restauratører. Kokke som Melker Andersson, Håkan Törnström osv., hvor jeg løbende har modtaget saucetips og hvordan man bedst tilbereder fisk. Jeg er konstant på jagt efter den perfekte bouillon. Mad er trods alt en af de absolut bedste grunde til at rejse. Hvert land har sin egen unikke madkultur, præget af lokale ingredienser, traditioner og påvirkninger. Selv de kulturelle skikke omkring måltider. Schweinhaxe i Tyskland eller - lyt og bliv forbløffet - grisefødder på La Tante Claire i London er nogle af mine største madoplevelser, jeg har haft. Ser ikke sjovt ud på tallerkenen, men noget af det lækreste, jeg har spist. Største rejseoplevelser, da jeg havde mulighed for at tage ned til grænsen mellem Peru og Brasilien. At bo i en landsby sammen med en af de mange oprindelige grupper i Amazonas. Ude på jagt om morgenen og spise larver, aber og andre interessante retter om aftenen. Jeg blev også indviet i landsbyen, hvor jeg efter nogle prøver endelig blev optaget i et vist omfang. Oplevelser som denne er noget, man bærer med sig hele livet. Men også mindre begivenheder som en guddommelig tartiflette i alperne udendørs på Le Coptoir ved siden af banegården i Valorcine på grænsen mellem Schweiz og Frankrig. En del af det er det noget slidte H.C. Andersen-udtryk "at rejse er at leve". Det handler om at udvide sin horisont, opleve nye kulturer og vokse som person ved at udforske verden og sig selv.


Glæder mig til at møde dig snart


Venlig hilsen Lars