
Vi flyver til Genève og fortsætter med privat transfer til Manigod eller La Clusaz, hvor vi tjekker ind på Hôtel Restaurant Les Sapins Wellness & Gourmet eller Hôtel Les Sapins La Clusaz afhængigt af afrejsedato. Omgivet af de franske Alpers storslåede bjerge og smukke natur er dette vores hjem de kommende fem nætter. Aftenen afsluttes med en fælles middag på hotellet, perfekt til at slappe af efter rejsen og se frem til dagene, der venter.
Efter morgenmad tager vi til La Clusaz for en vandretur til Col des Aravis. Stien fører os gennem alpeenge og skove med spektakulære udsigter over Mont Blanc og de omkringliggende alpetoppe. Undervejs kan vi være heldige at se gemser og murmeldyr i deres naturlige habitat.
Efter vores vandring spiser vi en fælles tre-retters frokost, inden vi fortsætter til Hameau des Alpes, et charmerende frilandsmuseum, der viser regionens kulturarv og traditionelle alpine livsstil. Efterfulgt af et besøg på Distillerie des Aravis med guidet rundvisning, hvor man får at se destilleringen af Génépi og andre likører og afslutter med smagsprøve. Middag på hotellet.
Længde: cirka 7,5 km, vandretid: cirka 3,5 timer, højdeforskel 400 meter, sværhedsgrad middel
Vi begynder dagen med en naturskøn vandretur i Roc de Chère-reservatet mellem Talloires og Menthon-Saint-Bernard, med udsigt over Annecysøen og den omkringliggende natur.
Efter vandringen serveres en tre-retters frokost på en lokal restaurant. Om eftermiddagen går vi på opdagelse i Annecys gamle by på egen hånd med kanaler, slot og charmerende broer. Dagen afsluttes med en times bådtur på den krystalklare sø, inden vi vender tilbage til hotellet og spiser fælles middag.
Længde: ca. 6 km, Vandretid: 2,5 timer, cirka 6 km, højdeforskel 230 meter, sværhedsgrad let.
Dagen er fri til egne oplevelser og afslapning. Nyd hotellets omgivelser, tag kortere gåture i bjergene eller slap blot af i den friske alpeluft.
Efter morgenmad tager vi til naturreservatet Parc Merlet, som ligger smukt med åbne udsigter over Mont Blanc-massivet. Her går vi en let vandretur ad velholdte stier, der slynger sig gennem alpeenge, skovområder og udsigtspunkter, hvor man tydeligt kan se Chamonix-dalen brede sig langt nede under os. Naturreservatet er hjem for meget af Alpernes dyreliv, hvor stenbukke, murmeldyr og rådyr færdes frit.
Vi fortsætter derefter til Chamonix for fælles frokost og en rundtur i den charmerende alpeby, hvor den livlige atmosfære, de traditionelle træfacader og nærheden til gletsjerne forklarer, hvorfor Chamonix er blevet et af Alpernes mest ikoniske rejsemål.
Vi afslutter dagen med at vende tilbage til hotellet til middag.
Længde: ca. 3–6 km, vandretid: 2–3,5 timer, højdeforskel 220–350 meter, sværhedsgrad let–middel.
Vi bruger vores egne cookies og tredjepartscookies, så vi kan vise dig hjemmesiden og bedre forstå, hvordan du bruger den, så vi kan forbedre de tjenester vi tilbyder.